Hvordan sparer jeg penge ved at flytte mit elforbrug?

Har du variabel elpris, kan du spare penge ved at bruge strømmen, når den er billigst. Det giver mest for det store forbrug, der kan vente nogle timer - især elbilen.

Det kan betale sig at flytte

Opladning af elbil er det største enkeltforbrug i mange hjem og kan næsten altid vente til natten. Vaskemaskine, opvaskemaskine og tørretumbler kan sættes til at starte senere. Varmepumper og elvandvarmere kan ofte styres efter prisen.

Lys, madlavning og tv flytter man sjældent - og det er heller ikke dér, de store besparelser er.

Hvor meget sparer man?

Forskellen mellem den dyreste og billigste time kan være flere kroner pr. kWh med tariffer. Lader du en elbil med 20 kWh om natten i stedet for kl. 17-20, kan det svare til en mærkbar besparelse pr. ladning - og den gentager sig mange gange om året.

Mit dashboard regner på dine egne ladninger og viser, hvad du kunne have sparet ved at lade i de bedste timer.

Billig og grøn falder ofte sammen

Billige timer er ofte også de grønneste, fordi det er, når der er meget vind- og solstrøm. Ved at flytte forbruget sparer du derfor tit både penge og CO₂.

Læs videre

Mere om elpris